Telefon: 26215686    |    Mail: support@per-mygind.dk

Beskæring af billede

Du fornemmer det. -Men ved måske ikke helt hvad...

Beskæring og komposition af billeder (og videoer, for den sags skyld) kan bare et eller andet. Hvis du ikke tænker over det, kan du måske fornemme det. At et billede enten ser rigtig eller forkert ud. Men hvorfor? Det vil jeg prøve at vise dig her.

-Vær opmærksom på, at lige så mange regler, lige så mange undtagelser. Så dette er bare guidelines til inspiration.

Ofte set. Men forkert...

Jeg ser ofte. Især på video, men også billeder, at øjnene/personen er lige i midten. -Og det giver sådan set også god mening at tænke på den måde. -At fokus er i midten af billedet og at det er dér, det vigtigste skal være.

 

To spørgsmål:

-Hvad skal al den plads over hovedet?
-Og. Kan du huske det gyldne snit? -Det man ikke rigtigt vidste hvad man skulle bruge til i folkeskolen.

Og hvis du du ikke kan huske det gyldne snit, er det helt ok…. Det kan jeg heller ikke. -Det er en eller anden formel, hvis det skal være helt rigtigt.

 

Men du får et andet tip, som er brugt til komposition af billeder. -Endda i en forsimplet version:

Ca. en tredjedel

 

Det var nemt ikke 😉 

Men forklaret lidt mere uddybende, så forestil dig, at billedet bliver delt i tre både vandret og lodret. Bare sådan ca…. Det er kunst, ikke videnskab 😉

Sådan ser det ud:

To linjer vandret og to lodret, som deler billedet.

De linjer kan vi bruge til at placere øjnene på modellen.

To versioner med en lille forskel:

På det ene billede har jeg sat en tekst ind på baggrunden. Det har jeg for at retfærdiggøre placeringen af mig. -Igen husk at det er kunst og at der er masser af undtagelser.

På det første billede, hvor jeg er placeret i højre side er der en bevægelse ind mod midten. Mit ansigt er drejet en lille smule og jeg læner mig til den ene side.

Nyt tip:

Placér modellen i billedet, så synsretningen eller kroppen peger ind mod midten.

 

Og så det andet billede, hvor jeg ikke gør, som der bliver sagt… Her ser det ud som om at jeg er på vej væk. -I hvert fald ud af billedet. Men fordi jeg satte teksten ind i højre side, bliver det lige pludselig en effekt hvor jeg giver plads til noget. Og selvom det er en undtagelse i forhold til det seneste tip, så er placeringen af øjnene stadig hel fin i forhold til linjerne.

Og liiige i midten

Det kan man godt 😉 -Øjnene er stadig i den rigtige højde og i denne version, er det kanten af mit ansigt, som ca. rammer de lodrette streger. Inden de sidste generelle tips og ting du kan være opmærksom på, kommer der lige en undtagelse mere…

Pers Web // Spirituelle hjemmesider v/ Per Mygind

Arh men... Nu er øjnene lige i midten?

Men dog i den ene side…

Men fordi der er lavet en ny yderkant i form af bjælken i toppen, så fungerer det. 

Og så det lidt mere generelle

Mange af eksemplerne har lignet at det handler om design. Og det er også sådan det er lavet. Det samme billede på den samme baggrund, som bliver flyttet rundt med.

Men alle de her regler og undtagelser, kan sagtens bruges når du skal tage et billede til din profil eller hjemmeside. Du skal i virkeligheden bare holde øje med øjnene og have de 2*2 streger i baghovedet. Så er du godt på vej.

Det med øjnene gælder også hvis billedet er taget på afstand. Og også hvis billedet tages på den anden led, hvor det er højere end det er bredt.

Og hvis du har flere personer på billedet eller hvis du står foran et stort flot bøgetræ, som skal med på billedet, så hav igen de her streger i baghovedet og vurder, hvad der er vigtigt for billedet og tag det med i overvejelserne.

OG. Til aller sidst…

Du kan også forberede lidt. Hvis billedet senere skal være en del af en komposition på din hjemmeside eller en flyer, hvor du bliver klippet ud og sat ind på en anden baggrund. Så det faktisk skal bruges lidt på samme måde, som det billede jeg har brugt i eksemplerne. Så er selve kompositionen mindre vigtig. Der er det vigtigste at der ikke bliver skåret noget fra. Sørg for at toppen af hovedet (eller hatten) er med. Og det samme med dine skuldre; at de ikke bliver klippet af i siderne. Og hav også gerne lidt ekstra af din krop med, hvis det er et nærbillede. -Bare så der er noget at “gøre med”.

 

Og den sjove, men lidt nørdede opgave…. 

Hold øje!

Vær opmærksom når du ser nyheder, film, læser avis eller nyheder på nettet. Og se hvor brugt det er lige netop de ting jeg har skrevet om. -Og du vil naturligvis også støde på undtagelserne, som ofte kan være med til at fortælle historien fra en kunstnerisk vinkel eller give en særlig følelse hos seeren.